På tur til Østrigs perler St. Anton og Mayrhofen – En smagsprøve på sommeren 2025

News

I sommeren 2025 åbner op vi for en af vores største nyheder: aktive sommerferier i Østrig med direkte tog – og som de rejselystne sjæle vi er, skulle vi selvfølgelig ud og teste det hele selv. Derfor tog en håndfuld af os, Ronni, Mads, Rønnaug, Morten og Helena, afsted for at opleve alt det, vores gæster kan glæde sig til næste sommer i de billedskønne bjergbyer St. Anton og Mayrhofen. Vi har testet alt fra hoteller til vandrestier, og i dette blogindlæg kan du læse om vores oplevelser.

Første stop: St. Anton

Efter en behagelig togrejse fra Danmark og et skift i Hamborg ankom vi til St. Anton am Arlberg. Allerede på perronen blev vi mødt af den friske bjergluft og den fantastiske udsigt til de omkringliggende bjergtoppe. Første stop på turen var Hotel Arlberg, som lå mindre end ti minutters gang fra stationen blandt summende butikker og hyggelige spisesteder. Her blev vi mødt af en dejlig, afslappet atmosfære og venligt personale i receptionen og fik set hotellets indendørs swimmingpool, wellnessområde og hyggelig lounge og bar, hvor man kan slappe af med et godt glas. Hotellet var indrettet i klassisk tyrolerstil med træ, bløde tæpper og varme farver, perfekt til en familieferie i Østrig

Efter at have sat vores tasker på hotellet, gik vi ud for at udforske området. Det var tydeligt, at St. Anton ikke kun er en vinterdestination – om sommeren blomstrer stedet med et væld af aktiviteter. Med et St. Anton Summer Card i hånden havde vi gratis adgang til alt fra gondolture, guidede vandreture og cykelture til byens udendørs opvarmede swimmingpool og et børneprogram, der kørte mandag til fredag. Vi hoppede på gondolen og tog op til de højere stier for at vandre i den friske luft. Udsigten over dalen var intet mindre end spektakulær, og kameraet blev taget flittigt i brug.

Om aftenen var vi heldige at overnatte på det eksklusive Hotel Grischuna, et "adults only"-hotel, hvor alle gæster skal være minimum 16 år. Hotellet har en formidabel beliggenhed på en lille bakketop ca. 750 meter fra St. Antons centrum, og fra vores værelser kunne vi nyde den fantastiske panoramaudsigt til de omkringliggende bjerge. I forhold til det første hotel var stilen her mere moderne og stilfuld, dog stadig med inspiration fra Alperne. Hotellet bød også på en wellnessafdeling med infinity-pool, sauna og dampbad samt en hyggelig bar og loungeområde, hvor vi hyggede med brætspil, inden det blev sengetid.

Gondol i Mayrhofen Udsigt fra gondol i Mayrhofen Frokost på bjerget i Mayrhofen

Videre til Mayrhofen

Næste morgen tog vi videre til Mayrhofen – en charmerende bjergby, som emmer af klassisk tyrolerstemning, og vi blev hurtigt forelsket i byens atmosfære. Vores hotel i Mayrhofen, Hotel Nordstern, var nem at finde midt på byens hyggelige gågade blandt hyggelige kaffesteder og restauranter.

Vi fik set hotellets brede vifte af værelser, der alle var rummelige og indrettet i en romantisk stil med blomstrede tekstiler og gulvtæpper. Faktisk består Hotel Nordstern af to bygninger, der er forbundet med glasgange. I disse glasgange fik vi en smuk udsigt over byen og de omkringliggende bjerge, og en af gangene førte direkte til Sport & Spa Hotel Strass, hvor du mod betaling kan nyde wellness-faciliteter og spabade. 

Kun få meter fra hotellet var der en gondol, som vi selvfølgelig skulle prøve. Vi tog en tur op i højderne og blev mødt af endnu en bjergudsigt, der næsten tog pusten fra os. Oppe på bjerget spiste vi frokost på en af de mange små bjerghytter – simpel, god mad, men med en fantastisk udsigt.

Mayrhofen er kendt som et sandt paradis for børnefamilier, og vi kunne tydeligt se, hvorfor stedet er så populært. Byens badeland, Adventure Pool Mayrhofen, vil uden tvivl være et hit blandt børnene, og hotellet, vi besøgte, var perfekt til familier med to og tre børn. Her kan får du både mulighed for at være aktiv og nyde roen i den friske bjergluft.

Aktiv sommerferie med plads til hele familien

Noget, der virkelig slog os, var hvor perfekt både St. Anton og Mayrhofen er til ferier på tværs af generationer. Bedsteforældre, forældre og børn kan alle finde noget, de vil elske – hvad enten det er de guidede vandreture, cykeludflugter eller blot en afslappende eftermiddag på en café med udsigt over bjergene.

Efter vores tur til Østrig er vi mere end klar til at byde gæster velkommen på vores nye togrejse til Østrig i sommeren 2025. Vi blev mødt af Alpernes magi, den autentiske tyrolercharme og en masse spændende aktiviteter. Vi har testet alt fra hotellerne til vandrestierne – og vi kan love, at en ferie her vil blive noget helt særligt.

Find vores togrejser til Østrig her.